Udstillinger

Juleudstilling SPECIAL EDITION 12/11-19/12

Velkommen til Jul i Kunst 86 - SPECIAL EDITION.


En udstilling med unikke værker, julerier og pynt.


5 kunstnere udstiller malerier, keramik, collage, linoleumstryk, træsnit, klip og julepynt på denne helt særlige udstilling - i en på mange måder særlig tid. Jul skal vi ha'-  uanset - så kom forbi og nyd udstillingen, få en snak og find en julegave eller lidt pynt til dit hjem.


De 5 udstillere er:


Tina Hvid -  keramik / skulpturer i organiske former
Kristine Hellesøe Appel: Linoliums-tryk, træsnit. maleri og juleklip
Laura Bach Skou Klip/collage, malerier og smukke ophæng 
Alina Shevchenko Spændende collager
Inger Bennigsen - malerier - blomsterabstraktioner

Vi passer på os selv og hinanden - har håndsprit og begrænset antal gæster ad gangen. Vi holder ikke fernisering, men håber du kigger ind alligevel ! Du er også velkommen til at aftale tid for besøg udenfor de officielle åbningstider. Ring blot til Inger på 23726166.


Udstillingen har åbent: torsdage-fredage 14-18 & lørdage 11-14




Søs Heidi Ravn & Inger Bennigsen udstiller 'CONNECTIONS'  15/10 - 7/11

Velkommen til udstillingen 'CONNECTIONS' med malerier af Søs Heidi Ravn og Inger Bennigsen. 

Søs og Inger har fælles baggrund på Kunstskolen SPEKTRUM og en fælles passion for kunst, kreativitet og den skabende process. Begge arbejder med maleri - og med farver og følelser - form og linier - men udtrykker sig meget forskelligt. Kom og se :-)

Fernisering 16. oktober kl 15-18

Vi holder afstand og har håndsprit og masker og GLÆDER os til at se jer.
 

Heidi Dacke, Line Højmann & Christine Lyhne udstiller 'MOVE'  17/9 - 10/10

Liselotte Justesen udstiller 'Guatemala images' 20.august-13. september

Laura Bach Skou udstiller i Kunst 86 18.juni - 15.august 2020

ENDELIG er der igen kurser og udstillinger i Kunst 86 ... OG vi lægger ud med en udstilling med hele 4 forskellige værk-serier af Laura Bach Skou. 


Lauras meget personlige udtryk gør, at værkerne hænger fint sammen og hver på sin måde viser hendes sans for æstetik og skønhed 


Der er værker fra 2015, hvor hun brugte forhåndenværende materialer fra naturen; de nyeste værker er en højaktuel billedserie inspireret af egne dagbogsnotater i perioden 13-3 til 20-4 2020, hvor Laura var i lock-down i Småland i Sverige.


Bemærk, at disse 'lockdown'værker KUN bliver vist (og kan købes) på denne udstilling, så grib chancen for denne unikke mulighed 


Man vil desuden kunne se eller gense 2 imponerende multidimensionelle værker, som var med på Kunstnernes efterårsudstilling i 2019 


Sidst men ikke mindst: serien GULDFUGL, som består af smukke collager inspireret af eventyret og fuglene.


Laura Bach Skou er oprindelig uddannet scenograf og har altid været optaget af det visuelle. Sideløbende med kunsten arbejder Laura med bevægelse og små skulpturer/smykker


Udstillingen kan ses i KUNST 86 i Ryesgade 18/6 - 15/8 

torsdag-fredag kl 14-18 og lørdag 11-14 samt efter aftale (uforpligtende)


Fernisering Torsdag 18/6 14-19


VELKOMMEN !


Rumlige former- 5-28 marts

Kamma Kaae 


RUMLIGE FORMER 5-28.marts

Kamma Kaae om udstillingen i Kunst 86:

Udstillingen RUMLIGE FORMER viser min interesse for konstruktioner.

Her viser jeg malerier med konkrete former og mere sanselige former i rum - det kan være kompositioner i indre såvel som ydre rum. 

Inspirationen kan være arkitektoniske bygningsværker, hvor jeg fokuserer på en mindre del og vender det på hoved eller ser det på skrå - og nye interessante indfaldsvinkler opstår og former skabes. I andre billeder sker der sammenbrud - frakturering - både i naturen, det geologiske, og i kulturen, det bygningsmæssige.

 

De senere år har jeg ønsket at tømme billedet mere og mere for objekterne, og dermed arbejdet for at fladerne fylder, strækkes. Måske et forsøg på at komme mere ind til benet. Dette har bevirket, at jeg en periode har bevæget mig ud i det minimalistiske udtryk. I disse billeder ser jeg meget forenklet geologiske linier, og hvor billederne tæt sammen skaber brud og forskydninger, der inspirerer til at bygge henover væggen og rundt om hjørne måske.

Malerierne er akryl på lærred og mit formsprog er et abstrakt og oftest stramt udtryk - konstruktivistisk og også minimalistisk.
 

Fakta:
Født 1946 i København, bor og arbejder i Lynæs, Hundested

Uddannelse:

Kunstskolen Spektrum, København
Kunstskolen v. Søerne, København
Kunstskolen på Ærø
Kunstskolen i Svendborg

www.kammakaae.com

Instagram kamma_kaae

BLOMSTER-abstraktioner 


Tag forskud på foråret ! I februar fyldes KUNST 86 med farverige  blomstermalerier - i en utraditionel og abstrakt form. Billederne er lavet af Inger Bennigsen som de senere år har fokuseret på blomsterne som motiv / inspiration. 


Udstillingen kan ses torsdag-fredag-lørdag  frem til lørdag 28.februar 


Se mere på www.bennigsen.dk


Adresse:  KUNST 86, Ryesgade 86, st th

2100 København Ø


Mail: Kontakt@kunst86.dk


Tlf.: 23726166

FIND MIG HER